Bandfest 2013

Som traditionen efterhånden dikterer skydes dette år endnu engang i gang af Bandfest i Mantziusgården. På denne skønne aften har en gruppe af skolens engagerede musikelever stillet op med deres bands, der primært er bestående af nuværende og tidligere NAG-elever.

Publikum er en bred vifte af skolens egne elever og musikinteresserede unge fra lokalområdet, der kommer for at have en fed aften med et mix af ny og velkendt musik. Som forventet bliver den fyret for vildt af, især når vennerne spiller og dette skaber et helt særligt fællesskab og en fantastisk stemning, hvor der danses, synges og sladres lidt i krogene, for hey, ham der den lækre guitarist fra 3.g, hvad er det nu lige han hedder?

Denne helt specielle aften løber af stablen lørdag d. 19/01 2013 og billetter sælges i døren samt på skolen i ugen op til for en 50’er, så kom og nyd musikken og få danset igennem til lækker musik og start årets arrangementer med et brag!

 

Til Bandfest 2013 spiller:

–  FUNKED UP!
–  H.E.S.T + Gæst
–  Inappropriate Penis
–  John
–  Orphic Egg
–  Run for Apollon
–  Showbandet
–  Useless Charm
–  High Light

 

Se billeder fra Bandfest 2013: Her

Copyright © · Alle rettigheder forbeholdes · Nærum Gymnasium Musik · Nærum Gymnasium

Nærum Gymnasium Musik · 2012 - 2017