Audition Abba Musical 2026

Vælg én af nedenstående roller i ét af eksemplerne til din audition.

Det er en fordel, hvis du kan spille rollen udenad.

Gå gerne til audition i par. Vi spiller/udtaler eventuelle øvrige roller.

Det er ikke et krav, at man skal synge til audition. De store roller er dog sangroller.

Hvis du vil synge til audition, skal du vælge en sang fra playlisten ”ABBA Musical 2026”: https://open.spotify.com/playlist/6jP4lhtj2jN6lJTB3gbSVN?si=f2c42186c7c74257

Vi har ikke behov for at høre dig/jer synge en hel sang. Vi nøjes typisk med et vers og et omkvæd.

Hvis du vil danse til audition, skal du ligeledes vælge en del af en af sangene fra ”ABBA Musical 2026” at danse til.

Vi glæder os til at se dig til audition:-)

Prøveplan kommer på nagmusik.dk, når det nye skoleår starter

______________________________________

EKSEMPEL 1

(Sophie, som bor med sin mor på en græsk ø, har netop mødt sine to veninder, Ali og Lisa, som er kommet for at deltage i Sophies bryllup. Sophie skal giftes med Sky. Sophie har desuden inviteret tre mænd til brylluppet, hvoraf den ene er hendes far). 

Lisa:

Og hvor er han så, din Sky? Vi er bare sååå spændte på at se ham!

Ali:

Og hvad med din mor? Donna er helt sikkert helt ude af flippen på grund af brylluppet.

Sophie:

Hør lige her! Jeg har lige en hemmelighed, I skal høre. Og I to – I er de eneste, som får den at høre.

Ali:

Så, for Satan! Du er gravid!

Sophie:

Sludder! Jeg har inviteret min far til brylluppet!

Lisa:

Din far!

Ali:

Vil det sige, at du endelig har fundet ud af, hvem han er?

Sophie:

Ikke sådan helt! Prøv lige at se her.

(Hun viser dem en dagbog)

Sophie:

Den her har jeg fundet i min mors skrivebordsskuffe.

Lisa:

Sophie! Hvor kunne du? En pæn datter snager ikke i sin mors dagbog!

Ali:

Nej, en pæn mor snager i sin datters dagbog.

Sophie:

Men se lige her! 1979 – den er fra det år, hvor hun blev gravid med mig. I ved jo, at hun nægter at tale om min far. Hun har åbenbart et blackout eller sådan noget. Nå, pyt. Hør her:

(Hun læser op af dagbogen)

Sophie:

“17. Juni. Sikken en nat. Efter showet roede Sam mig ud til øen. Vi dansede på stranden, kælede på stranden, og på stranden – prik prik prik.”

Lisa:

Hvad?

Sophie:

Nå, prik prik prik. Sådan gjorde de det dengang.

(Hun læser højt)

Sophie:

“Sam er den rigtige. Det kan jeg mærke. Jeg har aldrig følt sådan før.”

(…)

Ali:
Så er….denne Sam altså din far?

Sophie:

Nej, så enkelt er det altså ikke. Dengang sagde Sam til mor, at han var nødt til at tage hjem, fordi han skulle giftes med en anden.

Lisa:

Den lort!

Ali:

Typisk mand!

Sophie:

Stop lige en halv! “4. august.  Sikken en nat! Var stadig lidt nede over det med Sam. Men efter showet lejede Bill en motorbåd, og vi sejlede ud til den lille ø. Og det ene tog det andet og…  – prik prik prik.”

Ali:

Bill!

Sophie:

“15. august. Sikken en nat! Som et lyn fra en klar himmel stod Harry uden for min dør, og jeg viste ham så den lille ø. Det er vist ved at rable for mig, men han var bare så sød. Og så kunne jeg ikke stå imod og …”

Sophie/Ali/Lisa:

Prik prik prik.

Lisa:

Harry?

Sophie:

Ja, den ædle sæddonor har et navn. Eller rettere tre. Sam, Bill eller Harry.

Ali:

Og alle 3 kommer til brylluppet?

Sophie:

Ja?

Lisa:

Jamen, for søren, ved de det altsammen?

Sophie:

Hold da op, hvor du bare er hurtig! Altså, hvad skriver man til et vildtfremmed menneske? “Åh, har De lyst til at komme til mit bryllup? P.S. Det kan være, at De er min far!” Nej, alle 3 tror, at det er mor, som har sendt indbydelsen. Og helt ærligt, efter alt det, der står heri, undrer det mig ikke, at de har sagt ja!

(…)

________________________________________________________________________________

EKSEMPEL 2: 

(Harry, Bill og Sam, som ikke kender hinanden, er netop ankommet til en græsk ø for at deltage i Sophies bryllup. Sophie skal giftes med Sky. De ved dog ikke, at en af dem er Sophies far, og at Sophies hensigt med at invitere dem er at finde ud af, hvem af dem det er). 

Harry:

Hvor er jeg glad for, at jeg snart kan komme væk fra den plimsoller.

Bill:

Åh, det er da ikke noget. Prøv at sejle i kano – gennem Okawango-sumpene.

Harry:

Rigtigt! Jeg har læst Deres bog: “Kanoer, krokodiller, kannibaler”!

Bill:

Nå, det var Dem! Det er sandt, jeg har hørt, at jeg har solgt et eksemplar af den et eller andet sted.

Harry:

Rejselitteratur er min store lidenskab. Den gør ventetiden i de triste lufthavnslounges lidt kortere.

Sam:

Vil I høre noget sjovt? Kan I se den taverna?

Harry:

Ja, det er meget imponerende. Tidligere stod der bare en gammel lade. Jeg var bange for at jeg skulle overnatte i høet med gederne.

Bill:

Ah, det er immervæk bedre med geder….end med kameler. Engang i Kalahari…Solen bagte nådesløst. Der stod…

Sam:

Undskyld, at jeg afbryder, Indiana Jones, men pointen er, at det er min taverna. Det er mig, der har bygget den. Nåh ja, selvfølgelig: det er mig, der har tegnet den. Jeg lavede skitser til den… hvor længe er det siden?… ja, for 21 år siden. Jeg kan bare ikke forstå, at hun faktisk fik smækket den ting op.

Bill:

Hvem?

Sam:

Donna! Hvem ellers? Jeg kradsede noget ned bag på et spisekort, men jeg havde da aldrig troet, at hun…

Harry:

Hov hov, lige et øjeblik. Hvor ved De fra, at det er Deres værk?

Sam:

Huse er som børn: Man genkender sit eget blandt millioner.

Bill:

Tja, jeg ved ikke så meget om børn. Det meste af mit liv har jeg været på farten med min rygsæk. Smagen af frihed og eventyr…

Sam:

Den lykkelige vandringsmand!

Harry:

Tror De, at øen vil inspirere Dem til en ny bog.

Bill:

Det håber jeg da. Hvad ellers? Da jeg fik indbydelsen til brylluppet, gjorde jeg min forlægger interesseret med en reportage: “Gensyn med barndommens stier”.

Harry:

Aha, stammer De herfra?

Bill:

Nej. Jeg er vokset op i Australien, men min mor er græsk. Jeg har kun været i Grækenland én gang, hvor jeg besøgte min dejlige tante Sophia ovre på fastlandet. Og det er 21 år siden.

Harry:

Jamen, nu kan De skrive noget pænt om Sams taverna, så vil turisterne helt sikkert strømme hertil.

Bill:

Forhåbentlig ikke. Jeg synes, at øen skal forblive et hemmeligt lille paradis. Sådan som jeg kan huske det.

Sam:

Hvis De var nødt til at bo her, ville de nok finde det mere paradisisk, hvis skibsladninger med turister ville efterlade spandevis af penge.

Harry:

Idet mindste kunne man så få råd til personale Ja, for er der overhovedet nogen betjening i dag? Hallo!

(…)

______________________________________________________________________________

EKSEMPEL 3

(Donna er meget oprevet efter at have opdaget, at Bill, Sam og Harry efter 21 år står i hendes taverna. Enten Bill, Sam eller Harry er far til Donnas datter Sophie)

Donna:

Det handler om hendes far.

Rosie:

Om hvis far?

Donna:

Om Sophies. I ved godt, at jeg altid har fortalt jer, at det er Sam – ham fyren, der var nødt til at rejse hjem for at gifte sig med en anden.

Rosie:

Typisk mand!

Tanya:

Skiderik!

Donna:

Ja! Men jeg ved faktisk ikke, om han er faderen. Øh… der var nemlig også et par andre…

Tanya:

Donna Sheridan. Din slemme pige…

Rosie:

Hvorfor har du aldrig fortalt os noget?

Donna:

Fordi jeg aldrig troede, at det kunne blive vigtigt. Fordi jeg aldrig havde troet, at alle 3 en dag ville sidde i min bar – dagen før min datters bryllup.

Rosie (chokeret):

Hvad? Lad mig se dem. Jeg kan sgu ikke se nogen. Hvor er de?

Tanya:

Donna, er du sikker?

Donna:

Gud er jeg sikker. Tror I, at jeg sådan bare glemmer min datters fædre?

Sam, Bill Austin og… øh… Harry Headbanger.

Tanya:

Da ikke…

Rosie & Tanya (“headbanger”):

“Uh uh”?

Donna:

Ja, og hvorfor skal det absolut ske lige nu? Man kunne sige, at skæbnen er i gang med at kvæle mig.

Rosie (dramatisk):

Åh, hvor typisk græsk!

Tanya:

Ved de det?

Donna:

Nej, for fanden. Jeg har aldrig sagt det til en levende sjæl. Hvorfor dukker de op lige nu og ødelægger Sophies bryllup.

Tanya:

Jeg troede ikke, du gik så meget op i det bryllup?

Donna:

Det gør jeg heller ikke. Men derfor behøver de tre jo heller ikke ligefrem at ødelægge det for mig. Hvad bilder de sig egentlig ind med at dukke op her. Hvad har de nogensinde gjort for deres datter?

Rosie:

Donna, nu er du ikke fair. De har jo ikke engang vidst, at de havde en.

Rosie og Tanya giver Donna noget stærkt at drikke

Donna:

Og det behøver de heller ikke at få at vide. Jeg synes, jeg har klaret det skide godt med Sophie, og det endda helt alene. Og nu… nu bliver jeg mobbet ud af en sædafgang!

Rosie:

Hold op. Tag og fald ned på jorden. Her i aften sker der i hvert fald ikke noget. På pigers polterabend har mænd ingen adgang. Og… og imorgen tager Tanya og mig dem med ud at…. fiske.

Tanya:

Ja! Øh, fiske? Nej, ved du hvad…

Rosie:

Kan du måske finde på noget bedre, vi kan lave med de tre fyre?

Tanya:

Sagtens!

Rosie:

Mmm. Åh, Donna, din dumme sæk. Du skulle nu have sagt det til os! Jeg kan godt huske Bill Austin. Han var ret lækker, ikke?

(Rosie og Tanya får øjenkontakt og bryder ud i latter)

Donna:

Ha ha! Grin I bare! Men det var mig, der blev gravid. Og nu får jeg regningen…

Tanya:

Himmel, Donna, nu lyder du som din egen mor.

Donna:

Det er løgn.

Rosie & Tanya:

Nej, det gør du.

Rosie:

Hm. Hvad er der blevet af gode, gamle Donna. Den vilde party-dronning, det rockende energibundt fra Peloponnés?

Donna:

Hun er blevet voksen. Sådan er det.

Rosie/Tanya:

Ooooh!

Tanya:

Tag og fald lidt ned. Du har ikke gjort noget, du behøver at skamme dig over.

Rosie:

Præcis. Og den, som ikke forstår sjov, kan rende os noget så grusomt.